Bådtur med familien og de første arbejdsdage

21/07 - 23/07

Så kom vi ud og sejle i familiens båd og vejret var perfekt til det. De har deres båd en times tid væk fra Vienna, så der var en lille køretur derned. Da vi kommer derned, spørger jeg hvor deres båd ligger, men den ligger ikke i vandet, nej den bliver opmagasineret i en kæmpe hal og før jeg ser mig om kommer den største gaffeltruck kørende med båden og sænker den ned i vandet. Vi kommer afsted og den friske luft rammer mig, lidt ligesom at være tilbage i Grønland, dog er temperaturen her meget varmere.

Det var vildt lækkert at komme ud at sejle igen! Vi sejler hen til en lille ø, som er meget populær, og bruger hele dagen der. Vi hopper i vandet fra båden og vandet var bogstaveligtalt varmere end luften var! Det var enormt varmt, så fantastisk at bade i. Men det at bade var ikke nok, for familien, især N, ville "go tubing" som man kan se vi gør på billedet til venstre. Det er da vildt sjovt og jeg fik helt klart mit indre barn frem igen.


Nu var det blevet mandag og min første officielle arbejdsdag. Den bestod meget simpelt i at køre N til hans sommerskole og hente ham igen efter et par timer. Forberede hans frokost og sørge for underholdning til ham. Det var også min første gang jeg kørte i USA, hvilket helt klart var anderledes end i lille Lemvig. For her er bare mange biler overalt! Det lykkedes mig også allerede at være i verbal slåskamp om en parkeringsplads, en kamp som jeg vandt! Så føler mig allerede lidt som en amerikaner. Som en rigtig amerikaner er man også nødt til at køre i en stor bil, hvilket jeg synes jeg gør. Familien har nemlig udstyret mig med en Ford Flex og som man kan se herunder, så er den ikke helt lille. Men den er ikke noget jeg ikke kan klare.

Det er nu blevet tirsdag og min anden arbejdsdag, som bød på meget af det samme som mandag. Dog skulle N, køres til taekwondo om aftenen, hvilket han er ret god til. Han har i forvejen det brune bælte, men i dag fik han at vide, at han skulle til en test for at kunne få et brunt bælte med streger, så det bliver spændende for ham. Efter en times træning skulle han køres til byens forsamlingshus, for at hente sit nye udstyr, så han kan starte til amerikansk fodbold. Jeg synes det var vildt spændende for ham at få udstyret og var nok mere oppe at køre over det end han var. Så jeg glæder mig til at køre ham til træning og forhåbentlig se nogle kampe. N har faktisk været på slankekur, da børnene er inddelt i vægtgrupper og han ville ikke være hos de større børn.
Efter at have hentet football udstyret stod den på noget helt nyt for mit vedkommende. Aftensmaden bestod nemlig af Sushi, hvilket jeg aldrig havde prøvet før og altid har forholdt mig rimelig kritisk til. Men i år er året for at prøve nye ting, så jeg spiste det da. Det smagte da helt klart bedre end hvad jeg havde forventet og jeg kunne da godt lide det, meeen det slår dog ikke tarteletter, åhh tarteletter...
En anden ny ting for mig i år er, at have et dyr i hjemmet. Familien er nemlig ejer til en hund, der hedder Scout. Den er da rigtig sød, men indtil videre er jeg rimelig overbevist om at jeg ikke selv skal have hund eller andet dyr boende hos mig i fremtiden. Det lader dog til at Scout godt kan lide mig, for hun følger mig rundt overalt i huset, ligemeget hvor jeg går hen. Men det er da meget sjovt at prøve at have hund og gør bare det her år endnu mere unikt.  

Tur til Luray Caverns

20/07-2013

I dag var det meningen at vi skulle have været ude på familiens båd, men på grund af uroligheder på vandet blev det aflyst. I stedet tog vi ud for at se noget der hedder Luray Caverns, der ligger omkring en time fra Vienna. Det er en kæmpe hule der er blevet dannet gennem de  sidste mange millioner år og formet af vand. 

 

Man går gennem rum der er på størrelse med en kirke og kan være sø højt som 10 etagers bygninger. Det vildeste var dog "the Great Stalacpipe Organ". Musikken derinde er hel fænomenal og man kan ikke bede om en bedre lyd. Det var alt i alt en god oplevelse og kan kun anbefales!      

Ankomst til Vienna!

Efter 20 minutter i bil, fra Washington's lufthavn var jeg i Vienna og mit hjem for det næste år. De har et sort flot hus og jeg har fået et lækkert værelse for mig selv. Jeg fik sat mine ting på plads og fik så snakket med mine værts forældre, M og J, omkring nabolaget og børnene. De er meget nede på jorden og er rigtig dejlige at snakke med.

Mit værelse for det næste år!

Da tiden begyndte at sige aftensmad, blev der smækket steak's på grillen, serveret med majs, hvide kartofler og noget nyt for mig.. sweet potatoes. Det var et fint nyt bekendskab, for de smagte godt og er klart noget jeg kommer til at spise mange af i fremtiden. Efter et lækkert måltid mad, der helt fik en til at glemme alt om det danske køkken for et øjeblik, så var det en tur i poolen. Det fik jeg at vide under et interview med familien, at jeg skulle være forberet på at børnene bruger meget tid i deres pool  og jeg skulle helst være med i poolen. Jeg mente dog og mener stadig det burde være til at overleve ;) Især når der i de dage jeg har været her, har været omkring 37-39 graders varme, så er poolen et fantastisk sted at være. Det er lige før jeg vil sige jeg har brugt mere tid i poolen end i huset.
Jeg fik også at vide under interviewet med dem, at de var en meget aktiv familie og det må man sige ja til. Jeg når ikke at være i Vienna mere end 24 timer, før jeg bliver slæbt med i det største Fitness Center jeg nogensinde har set, og får lavet et medlemskort. Så er vi i gang!

 

Ankomst til New Jersey og AuPairCare akademiet!

Der blev sagt farvel til hele familien den 15 juli også gik turen afsted mod New Jersey, over München, og til det akademi jeg skulle være på i ca. tre dage.
Turen gik som den skulle uden problemer og jeg blev fint indlogeret på akademiet og var sammen med min værelseskammerat, Carlos, de eneste drenge på akademiet ud af omkring 100 deltagende.
Den første dag på akademiet bød på undervisning omkring børn adfærd og hvad man kunne forvente af de forskellige aldersgrupper, hvilket faktisk var meget interessant. Højdepunktet var dog nok frokosten, hvor jeg havde fundet sammen med de andre danskere der var til stede på akademiet. Vi var syv danskere i denne uge, hvilket var intet i forhold til de 36 tyskere der deltog, men det var en rigtig god samling af danskere.
Efter undervisningen stod den på en guidet tur til New York City, hvilket var en stor oplevelse. Det var helt specielt at se de høje skyskrabere og specielt det nye One World Trade Center gjorde indtryk. Times Square var dog højdepunktet for turen, for det er noget af det vildeste jeg har været vidne til.

Mig i NY

 















Det var en rigtig god dag og en fantastisk start på livet i USA.

Den næste dag på akademiet var helt klart den længste og hårdeste. Ikke fordi det var specielt svært, men fordi man var så træt efter rejsen, Jetlag og nye indtryk. Det blev meget godt bevist af min værelseskammerat, Carlos. Da vi fik vores alarm opringning klokken 06.00 valgte han at smadre telefonen ned i bordet i irritation over at skulle op så tidligt og kunne kun give ham ret. Som sagt gik dagen rigtig langsomt og man talte bare ned, minut for minut, hvornår dagen var ovre.
Da dagen endelig var ovre, var der mange der valgte at tage tilbage til New York for mere sightseeing, men vi også nogle der var for trætte til det. Så to andre danskere, S og C, og jeg valgte at tage en tur i det fantastiske Wallmart for at købe slik og sodavand til en afslapnings aften med America Got Talent!

Det var nu blevet torsdag og dagen var kommet til at vi skulle afsted til vores værts familier. Der var stor nervøsitet hos os alle og det største tema var, hvordan man skulle hilse på familien. Skulle man give dem et kram eller var et simpel "Goddag" i orden? Jeg kommer tilbage til, hvordan det endte.

Jeg var også så heldig at skulle følges med en anden dansker, S, der skal bo på den anden side af Washington D.C.. Vi blev sendt afsted som de første fra akademiet og kom hurtigt ud til lufthavnen. Vi blev checket ind uden problemer, men måtte dog vente et par timer på grund af forsinkelser. Da vi endelig kom afsted var flyveturen uden problemer lige indtil vi landede. Så begyndte alle sommerfuglene for alvor at flyve rundt i maven og det føltes som en meget lang tur over imod udgangen af lufthavnen. Da vi endelig var der, gik der ikke lang tid før jeg så min værts familie og imod mig kom den lille dreng, N, løbende imod mig og gav mig et stort kram. Så med et var problemet om man skulle give et kram eller ej, blevet løst . Jeg fik hentet min baggage og med et var vi på vej mod mit nye hjem for det næste år, Vienna.