Cape Cod!

Der er sket meget på det seneste herovre. Det største er dog helt klart at vi skulle på ferie til Cape Cod i Massachusetts. Inden vi begav os afsted til Cape Cod, var der dog en oplevelse jeg gerne ville dele først. Jeg havde taget N til hans football træning, som han virkelig er begyndt at kunne lide, fordi han får lov til at tackle folk, men pludselig så jeg det. Den mest perfekte "Double Rainbow"! Og hvis man tror det ikke er noget specielt, så se det her! https://www.youtube.com/watch?v=OQSNhk5ICTI . Jeg kunne kun komme i tanke om ham da jeg så den, samtidig med alle forældrene til træningen også gik amok over den.

Men nok om "Double Rainbows", for den store event på det seneste var turen til Cape Cod, som er en armformet halvø, der befinder sig i det sydøstlige Massachusetts.

Billede af Cape Cod

Cape Cod har nogle fantastiske strande og er et meget populært feriested for mange af de rigeste amerikanere. Præsident Obama var f. eks. på ferie i området, samme tid jeg var der og blev endda vækket da hans Airforce One valgte at flyve over vores hus.

I Cape Cod bor min værts families bedstemor i et pænt stort hus alene. Hendes mand er død, men han var inden for uld industrien og tjente vist rigeligt penge til at hun kan klare sig i den nærmeste fremtid. Bedstemoderen er sidst i 80'erne, hvilket dog ikke kommer til udtryk. Hun er vildt frisk og spiller både golf, tennis og er en rimelig stabil bordtennis spiller, hvilket jeg personligt fandt ud af. Hun er også en meget fin dame, der for det meste kun omgås med de andre rige i området og kender blandt andet ejeren af New England Patriots, hvilket jeg synes er ret sejt. Derudover er hun medlem af en "Strandklub", hvor de rige pensionister med deres børn og børnebørn kan komme og slappe af på en privat strand. Stranden var vildt lækker og der var rigeligt med plads på stranden hvilket jeg godt kunne vende mig til.

Hvad man bliver udsat for ;)

Ok strand!

En af de andre gode ting ved klubben var maden! Klubben havde private kokke der lavede din frokost fra bunden og jeg fik da nok spist et par burgere eller 10. Det var et godt køkken, det var der ingen tvivl om. En af de ting der ødelagde hyggen lidt, var alle de her gamle snobber der var alt for fin til alle andre, så hvis jeg kom i en fodboldtrøje, der åbenbart ikke er fint nok, så var det ikke de mest venlige øjne jeg fik fra dem. En anden trist ting var at se alle de forkælede børn der var i klubben. Jeg troede jeg var rigeligt forkælet i mit hjem, men det var da ingenting i forhold til det her. De fik alt hvad de ville have, om klubben så var nødt til at skaffe det til dem. De kunne vælge at bestille alt fra menuen, for at tage en bid af hver og lade resten gå til spilde, for så at gøre det nøjagtigt samme igen dagen efter. Det kan godt gøre mig lidt sur at se på. Men udover det var det skam et meget hyggeligt sted.
Vi var ankommet til Cape Cod tirsdag og torsdag var det blevet tid til at hente familien anden søn, J, der indtil nu havde været på kostskole, men nu skulle hjem på ferie. Han blev hentet hjem til bedstemoderen og alle var glade for at se ham, specielt N, som bare ikke er skabt til at være enebarn. De har dog et meget specielt forhold til hinanden. Det ene øjeblik er de bedste venner, men lige pludselig er de ærkefjender, der siger grimme ting om hinanden. Dette kan ske 6-9 gange om dagen og kan blive meget irriterende i længden, især når man er alene med dem. Efter en dejlig weekend på stranden, der bød på massere af arbejde til mig, så var det blevet mandag og de ældste drenge skulle ud på en charter fisketur. Det ville sige faren, J og mig selv. Vi stod tidligt op og skulle tilbringe 6 timer på vandet og jeg nød hver time rigtig meget. Det var kun os tre og kaptajnen med hans førstestyrmand, der sammen lavede alt arbejdet, det eneste vi skulle gøre var at hive fiskene ind når der var bid. Det var en smuk dag med massere af både på vandet og mange fisk i vandet. I løbet af dagen fik vi 17 fisk på krogen, men kun to af fiskene levede op til målene. For man må kun tage fisken med hjem, hvis den er 28 tommer eller længere. Begge disse fisk fangede jeg og de målte 29 og 31 tommer. J var meget tæt på, da han fangede en på 27 tommer og en på 27.5 tomme, hvilket var meget ærgerligt.

Dejlig og rolig dag!

Mandag bød på endnu en dag på stranden, hvilket jeg bestemt ikke klager over. Om aftenen fik vi besøg af børnenes onkel og hans familie. Deres onkel, Jay, er en meget morsom fyr og arbejder til daglig som mekaniker og sportchef for hans eget drag racing hold, hvilket er meget imponerende, men endnu mere imponerende da han er blind. Det sætter dog ikke en stopper for det han elsker mest og holder faktisk mange foredrag omkring hans liv og hvordan han overkommer det ikke at kunne se. Det var en hyggelig aften og han inviterede mig til at komme ned og se hans værksted, hvilket jeg da ikke kunne afslå.
Så tirsdag morgen tog vi ned på hans værksted og så hans drag racer. De var lige kommet hjem fra en turnering, så var ved at lave reparationer på bilen. Det var dog kun karrosseriet der var fjernet, så fik da lov til at side i en ægte drag racer.

Den er rimelig vild og kan køre uhyggeligt hurtigt!

Her er den lidt mere samlet, sammen med Jay

 





Det var meget spændende at høre ham tale om hans hold og ville da gerne have taget en tur i den.
Onsdag bød på endnu en afslappende, men sidste dag på ferien da vi tog hjem torsdag morgen og efter en 10 timer lang køretur endelig var tilbage i Vienna, til en meget glad hund, der vist havde savnet os meget.
Vi kom da også hjem til en meget grim nyhed. For i mellemtiden havde en tysk au pair, Jana, mistet livet på Hawaii efter at være angrebet af en haj. Hun var i sin sidste måned i USA og selvom man ikke kendte hende så kan man ikke lade være med at blive lidt berørt af nyheden. Mine tanker går  til hendes familie, værts familie og venner.

For at slutte dette indlæg af i en lidt bedre humør, kan jeg afsløre at jeg i denne weekend skal en tur til Virginia Beach sammen med nogle andre au pairs i området. Det glæder jeg mig meget til og er sikker på at det nok skal blive en god weekend.

Let's go to the mall!

2/8 - 4/8

Det var blevet fredag og forældrene skulle i byen, så det blev en aften med N og mig, der skulle hygge os sammen. Det blev til en tur i biografen, for N ville meget gerne se "Grusomme Mig 2", så selvom jeg havde set den før, godt nok på dansk, så sagde jeg da ikke nej tak til at se den igen. For den er da meget god og blev kun bedre med de engelske stemmer. Biografen ligger ude i et stort "Mall", med rigtig mange butikker også en biograf. Efter lidt problemer med at finde biografen, fordi der er flere parkerings huse end der er butikker, fik vi bestilt nogle popcorn og var klar til film. Jeg havde personligt troet at popcornene her ovre var gode, især til den pris der blev givet, så blev jeg slemt skuffet. 

Efter filmen tog vi hjem og lavede hjemmelavede pizzaer, sådan næsten da. Pizza  dejen kom i en fin beholder man bare skulle tage ud , den gode pizza sauce var lavet, så det var bare at fylde på og komme dem ind i ovnen. Vi lavede også en pizza med "filled crust", altså hvor man fylder skorpen med ost, så det smelter og gør skorpen lidt mere interessant at spise. Pizzaerne var en kæmpe succes! 

Lørdag morgen skulle vi ud og sejle i familiens båd, men ikke alene. For det sted de har deres båd havde stablet en fest på benene i ære for "The Wounded Warriors". Altså soldater der har tjent deres land og kommet hjem igen skadet. Man kan læse mere om det her: http://www.woundedwarriorproject.org/ .

Familien havde til denne begivenhed skrevet sig op til at tage en "Wounded Warrior" med en tur på båden. Det blev en mand ved navn Rodney, der egentlig ikke var en "Wounded Warrior" men en af de mennesker der hjælper dem i dagligdagen med deres problemer og udfører et godt arbejde, som vi fik med i båden. Han var meget flink og rar at snakke med. Han fortalte om sit arbejde og om hele projektet og det hele lød meget spændende. Efter en time på vandet kom vi tilbage til havnen og satte Rodney af, der skulle tilbage til festen og hjælpe til. Vi vendte til gengæld tilbage ud på vandet for at fiske. Det var dog ikke helt som når man fiskede i Grønland, for det blev ikke den helt store succes og der blev ikke fanget noget. Men vi prøvede og fiskede sådan som man rigtig skal. Ved at sætte fiskestængerne fast til båden også sejle afsted, så man ikke behøver at lave så meget, som det kan ses herunder. 

Efter den knap så succesfulde fisketur, vendte vi tilbage til festen. Der var gratis mad og drikke til alle og menuen bestod selvfølgelig af amerikansk barbecue. Det var virkelig lækkert! Desuden var der opstillet en forhindringsbane, som alle kunne prøve, samt der var udfordringer i mange af de amerikanske sporter, som jeg klarede meget fint. Der var også en tatovør til stede, der gav ikke permanente tatoveringer til alle der ville have en og N nåede at få 8 tatoveringer og som han selv sagde det, så lignede han en rigtig "Trucker"!

Der var en god stemning til festen med god musik og humøret var rigtig højt. Soldater der havde mistet deres ben, arrangerede racerløb med hinanden i deres kørestole og så ud til at more sig. Det var en vild god oplevelse. 

Det er nu blevet søndag og havde på forhånd aftalt med familien at jeg ville tage tilbage til "The Mall" for at kigge i butikker og shoppe lidt. Så jeg tog familiens cabriolet, med taget nede i det dejlige vejr, iført mine cool Rayban solbriller og fyrede godt op for musikken og følte mig rimelig godt tilpas. Storcentret, som jeg vist nok godt kan kalde det, havde mange gode butikker og især gode sports butikker der var meget interessante og endte op med at købe et par nye joggingbukser, fordi det var åbenbart det jeg havde glemt at pakke hjemmefra. Dagen blev afsluttet med en lidt for hård løbetur, men heldigvis kunne man jo køle af i poolen bagefter. Så for nu går alt virkelig skønt her i Vienna!    

     

Gode dage i Vienna

24/07 - 26/07

Det går rigtig godt her i Vienna og det har været nogle stille og rolige dage her på det seneste. Jeg er begyndt at kende området rigtig godt og kan finde rundt uden problemer nu. Alt går også godt mellem mig og N, selvom han stadig tester mig og mine grænser, men jeg giver mig ikke, selvom han prøver så godt han kan for at undgå sine pligter.

Da familien er af italiensk afstamning bliver der serveret meget italiensk i huset, hvilket jeg ikke klager over. I lørdags fik vi dog rigtig amerikansk kylling, fra Popeyes, og det skuffede ikke. Det var fantastisk! Så nu er det sikkert, jeg kommer til at tage kilo på. Dog har familien stillet et fint badminton net op i haven, så jeg kan spille mod dem alle og holde formen på det. De vil kun spille med mig når det er alle mod mig og de er stadig frustreret over at jeg kaster mig efter alle bolde og får dem sendt tilbage til dem. Men det er skam meget hyggeligt, når der ikke går for meget konkurrence i det, for begge forældrene er meget store konkurrence mennesker, så der bliver gået til den. 

N begyndte til football i går sammen med nok 150 andre børn. Der var vildt mange børn, men samtidig også rigtig god organisation på dem, så øvelserne gik som de skulle. Desværre for N, så forstrakte han en muskel og kunne ikke deltage i mange af øvelserne. Vi mistænker ham dog for at være enten doven eller bange, fordi han ikke kendte nogen der, for da han kom hjem virkede det til at være i orden igen. I dag har han også løbet rundt det meste af dagen og når jeg prøver at snakke med ham omkring football og om det er fordi han ikke kender nogen at han ikke lavede så meget i går, skifter han hele tiden emne. Så nu har jeg prøvet at bringe det på banen, så hvis han vil snakke mere om det, må han komme til mig. Lige nu sidder jeg med familien ude på terrassen, hvor jeg nyder aften varmen og ildfluerne der flyver omkring os.