2/8 - 4/8
Det var blevet fredag og forældrene skulle i byen, så det blev en aften med N og mig, der skulle hygge os sammen. Det blev til en tur i biografen, for N ville meget gerne se "Grusomme Mig 2", så selvom jeg havde set den før, godt nok på dansk, så sagde jeg da ikke nej tak til at se den igen. For den er da meget god og blev kun bedre med de engelske stemmer. Biografen ligger ude i et stort "Mall", med rigtig mange butikker også en biograf. Efter lidt problemer med at finde biografen, fordi der er flere parkerings huse end der er butikker, fik vi bestilt nogle popcorn og var klar til film. Jeg havde personligt troet at popcornene her ovre var gode, især til den pris der blev givet, så blev jeg slemt skuffet.
Efter filmen tog vi hjem og lavede hjemmelavede pizzaer, sådan næsten da. Pizza dejen kom i en fin beholder man bare skulle tage ud , den gode pizza sauce var lavet, så det var bare at fylde på og komme dem ind i ovnen. Vi lavede også en pizza med "filled crust", altså hvor man fylder skorpen med ost, så det smelter og gør skorpen lidt mere interessant at spise. Pizzaerne var en kæmpe succes!
Lørdag morgen skulle vi ud og sejle i familiens båd, men ikke alene. For det sted de har deres båd havde stablet en fest på benene i ære for "The Wounded Warriors". Altså soldater der har tjent deres land og kommet hjem igen skadet. Man kan læse mere om det her: http://www.woundedwarriorproject.org/ .
Familien havde til denne begivenhed skrevet sig op til at tage en "Wounded Warrior" med en tur på båden. Det blev en mand ved navn Rodney, der egentlig ikke var en "Wounded Warrior" men en af de mennesker der hjælper dem i dagligdagen med deres problemer og udfører et godt arbejde, som vi fik med i båden. Han var meget flink og rar at snakke med. Han fortalte om sit arbejde og om hele projektet og det hele lød meget spændende. Efter en time på vandet kom vi tilbage til havnen og satte Rodney af, der skulle tilbage til festen og hjælpe til. Vi vendte til gengæld tilbage ud på vandet for at fiske. Det var dog ikke helt som når man fiskede i Grønland, for det blev ikke den helt store succes og der blev ikke fanget noget. Men vi prøvede og fiskede sådan som man rigtig skal. Ved at sætte fiskestængerne fast til båden også sejle afsted, så man ikke behøver at lave så meget, som det kan ses herunder.
Efter den knap så succesfulde fisketur, vendte vi tilbage til festen. Der var gratis mad og drikke til alle og menuen bestod selvfølgelig af amerikansk barbecue. Det var virkelig lækkert! Desuden var der opstillet en forhindringsbane, som alle kunne prøve, samt der var udfordringer i mange af de amerikanske sporter, som jeg klarede meget fint. Der var også en tatovør til stede, der gav ikke permanente tatoveringer til alle der ville have en og N nåede at få 8 tatoveringer og som han selv sagde det, så lignede han en rigtig "Trucker"!
Der var en god stemning til festen med god musik og humøret var rigtig højt. Soldater der havde mistet deres ben, arrangerede racerløb med hinanden i deres kørestole og så ud til at more sig. Det var en vild god oplevelse.
Det er nu blevet søndag og havde på forhånd aftalt med familien at jeg ville tage tilbage til "The Mall" for at kigge i butikker og shoppe lidt. Så jeg tog familiens cabriolet, med taget nede i det dejlige vejr, iført mine cool Rayban solbriller og fyrede godt op for musikken og følte mig rimelig godt tilpas. Storcentret, som jeg vist nok godt kan kalde det, havde mange gode butikker og især gode sports butikker der var meget interessante og endte op med at købe et par nye joggingbukser, fordi det var åbenbart det jeg havde glemt at pakke hjemmefra. Dagen blev afsluttet med en lidt for hård løbetur, men heldigvis kunne man jo køle af i poolen bagefter. Så for nu går alt virkelig skønt her i Vienna!
De er gode til at hylde deres soldater, de amerikanere, det er godt! Hvor lyder det ellers sjovt, alt det, du er i gang med!
SvarSlet