Men nok om "Double Rainbows", for den store event på det seneste var turen til Cape Cod, som er en armformet halvø, der befinder sig i det sydøstlige Massachusetts.
 |
| Billede af Cape Cod |
Cape Cod har nogle fantastiske strande og er et meget populært feriested for mange af de rigeste amerikanere. Præsident Obama var f. eks. på ferie i området, samme tid jeg var der og blev endda vækket da hans Airforce One valgte at flyve over vores hus.
I Cape Cod bor min værts families bedstemor i et pænt stort hus alene. Hendes mand er død, men han var inden for uld industrien og tjente vist rigeligt penge til at hun kan klare sig i den nærmeste fremtid. Bedstemoderen er sidst i 80'erne, hvilket dog ikke kommer til udtryk. Hun er vildt frisk og spiller både golf, tennis og er en rimelig stabil bordtennis spiller, hvilket jeg personligt fandt ud af. Hun er også en meget fin dame, der for det meste kun omgås med de andre rige i området og kender blandt andet ejeren af New England Patriots, hvilket jeg synes er ret sejt. Derudover er hun medlem af en "Strandklub", hvor de rige pensionister med deres børn og børnebørn kan komme og slappe af på en privat strand. Stranden var vildt lækker og der var rigeligt med plads på stranden hvilket jeg godt kunne vende mig til.
 |
| Hvad man bliver udsat for ;) |
 |
| Ok strand! |
En af de andre gode ting ved klubben var maden! Klubben havde private kokke der lavede din frokost fra bunden og jeg fik da nok spist et par burgere eller 10. Det var et godt køkken, det var der ingen tvivl om. En af de ting der ødelagde hyggen lidt, var alle de her gamle snobber der var alt for fin til alle andre, så hvis jeg kom i en fodboldtrøje, der åbenbart ikke er fint nok, så var det ikke de mest venlige øjne jeg fik fra dem. En anden trist ting var at se alle de forkælede børn der var i klubben. Jeg troede jeg var rigeligt forkælet i mit hjem, men det var da ingenting i forhold til det her. De fik alt hvad de ville have, om klubben så var nødt til at skaffe det til dem. De kunne vælge at bestille alt fra menuen, for at tage en bid af hver og lade resten gå til spilde, for så at gøre det nøjagtigt samme igen dagen efter. Det kan godt gøre mig lidt sur at se på. Men udover det var det skam et meget hyggeligt sted.
Vi var ankommet til Cape Cod tirsdag og torsdag var det blevet tid til at hente familien anden søn, J, der indtil nu havde været på kostskole, men nu skulle hjem på ferie. Han blev hentet hjem til bedstemoderen og alle var glade for at se ham, specielt N, som bare ikke er skabt til at være enebarn. De har dog et meget specielt forhold til hinanden. Det ene øjeblik er de bedste venner, men lige pludselig er de ærkefjender, der siger grimme ting om hinanden. Dette kan ske 6-9 gange om dagen og kan blive meget irriterende i længden, især når man er alene med dem. Efter en dejlig weekend på stranden, der bød på massere af arbejde til mig, så var det blevet mandag og de ældste drenge skulle ud på en charter fisketur. Det ville sige faren, J og mig selv. Vi stod tidligt op og skulle tilbringe 6 timer på vandet og jeg nød hver time rigtig meget. Det var kun os tre og kaptajnen med hans førstestyrmand, der sammen lavede alt arbejdet, det eneste vi skulle gøre var at hive fiskene ind når der var bid. Det var en smuk dag med massere af både på vandet og mange fisk i vandet. I løbet af dagen fik vi 17 fisk på krogen, men kun to af fiskene levede op til målene. For man må kun tage fisken med hjem, hvis den er 28 tommer eller længere. Begge disse fisk fangede jeg og de målte 29 og 31 tommer. J var meget tæt på, da han fangede en på 27 tommer og en på 27.5 tomme, hvilket var meget ærgerligt.
 |
| Dejlig og rolig dag! |
Mandag bød på endnu en dag på stranden, hvilket jeg bestemt ikke klager over. Om aftenen fik vi besøg af børnenes onkel og hans familie. Deres onkel, Jay, er en meget morsom fyr og arbejder til daglig som mekaniker og sportchef for hans eget drag racing hold, hvilket er meget imponerende, men endnu mere imponerende da han er blind. Det sætter dog ikke en stopper for det han elsker mest og holder faktisk mange foredrag omkring hans liv og hvordan han overkommer det ikke at kunne se. Det var en hyggelig aften og han inviterede mig til at komme ned og se hans værksted, hvilket jeg da ikke kunne afslå.
Så tirsdag morgen tog vi ned på hans værksted og så hans drag racer. De var lige kommet hjem fra en turnering, så var ved at lave reparationer på bilen. Det var dog kun karrosseriet der var fjernet, så fik da lov til at side i en ægte drag racer.
 |
| Den er rimelig vild og kan køre uhyggeligt hurtigt! |
| Her er den lidt mere samlet, sammen med Jay |
Det var meget spændende at høre ham tale om hans hold og ville da gerne have taget en tur i den.
Onsdag bød på endnu en afslappende, men sidste dag på ferien da vi tog hjem torsdag morgen og efter en 10 timer lang køretur endelig var tilbage i Vienna, til en meget glad hund, der vist havde savnet os meget.
Vi kom da også hjem til en meget grim nyhed. For i mellemtiden havde en tysk au pair, Jana, mistet livet på Hawaii efter at være angrebet af en haj. Hun var i sin sidste måned i USA og selvom man ikke kendte hende så kan man ikke lade være med at blive lidt berørt af nyheden. Mine tanker går til hendes familie, værts familie og venner.
For at slutte dette indlæg af i en lidt bedre humør, kan jeg afsløre at jeg i denne weekend skal en tur til Virginia Beach sammen med nogle andre au pairs i området. Det glæder jeg mig meget til og er sikker på at det nok skal blive en god weekend.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar